Politik & samfund

Post Danmarks håndtering af medarbejderfravær

Post Danmark vil nu bekæmpe de mange sygedage blandt deres medarbejdere ved at give økonomiske gevinster til de medbarbejdere, der har meget få eller ingen sygedage.

Det mener jeg er helt grotesk! Enten “pjækker” man fra arbejdet pga. de dårlige arbejdsforhold, som postbude unægteligt lever under eller også er de reelt syge – evt. arbejdesrelateret.

Jeg er stor fortaler for at medarbejdere skal have en reel motivation for at komme på arbejde fordi det er sjovt – man skal jo ikke betale dem bare for at gøre sin pligt.

Hvad med at bruge de mange penge (og flere endnu) på at forbedre arbejdsvilkårene for sine ansatte? Med det foreslåede system er der i hvert fald stor sandsynlighed for, at det er de forkerte, der bliver ramt – dem der reelt er syge (som man jo må antage udgør langt størstedelen).

Og dem, der virkelig pjækker fra arbejdet i stor stil vil nok heller ikke lade sig lokke – så skulle gevinsten være markant større.

Read More
Iværksætteri

Autorespondere – indburstyves paradis!

Jeg har lige fået en auto-mail tilbage fra en selvstændig:

Hej.
Tak for din mail!

Min familie og jeg er taget afsted til Cypern og jeg kan derfor ikke besvare din mail før d. 20. januar.

Med venlig hilsen
XXX XXX
XXX
Xvej XX
6500 Vojens

Indbrudstyve og andre uærlige sjæle vil tolke den således: Der er fri adgang til adressen frem til d. 20. januar!

Jeg må sige, at det ikke er ret heldigt med så præcise mails. Og egentlig skal man passe meget på med at sende mails retur, da stort set alle spammere registrerer det og så dermed har de fået din e-mail-adresse bekræftet og så ved de, at der er én i den anden ende.

Hvis du absolut skal have en autoresponder, så formulér den således:

Hej.

Jeg kan ikke besvare din mail frem til d. X.

Mvh.
X

Pas på med de djævelske autorespondere og hvem du deler hvilke informationer med! Især selvstændige, der driver virksomhed fra egen bopæl skal være særligt opmærksomme.

Og PS: Som selvstændig bør du naturligvis aldrig lade dine kunder vente, men det er en helt anden diskussion.

Read More
Politik & samfund

Grønne afgifter

Det har i den seneste tid været meget oppe og vende – skatten på indkomst skal nedsættes, men til gengæld skal der flere og større grønne afgifter. Det giver jo rigtigt god mening – man skal jo ikke straffe dem, der yder, men dem, der forbruger. Det kan da kun være fair!

Og så til det obligatoriske “men”: Det er formålet, at man skal begrænse forbruget med grønne afgifter, men når statens indtægter er afhængige af befolkningens forbrug, vil den pludselig ikke have en interesse i at begrænse det. Tværtimod!

Derfor bliver man nødt til at tænke langsigtet. Staten skal passe på ikke at satse for meget og borgerne skal forholde sig kritiske. Man kan ét eller andet sted håbe, at folk vil fortsætte deres forbrug – men det er jo netop det, man vil undgå.

Løsningen er kompleks, men det kunne i hvert fald være super interessant at eksperimentere med.

Read More
Politik & samfund

Ny Alliance – hvorfor så stor en fiasko?

Ny Alliances tilbagegang vil ingen ende tage!

Partiet har nu rundet 1,2% – den hidtil dårligste meningsmåling.

Partiet må anses for at være populister. Det partiet, som de fordomsfrie, internationaliserede borgerlige kom til fra nær og fjern. Mange fra Venstre og Konservative, men der har nu også været historier om byrådsmedlemmer fra SF, der har skiftet spor.

Og det er ganske forståeligt. Ny Alliance er et ret fornuftigt parti, der i sin pure form kan vinde mange stemmer.

Problemet er bare, at de er direkte utroværdige. Herunder begrunder jeg, hvorfor det er nyere tids største fiasko.

  • Intet partiprogram
    Inden partiet havde et egentligt parti- og principprogram havde det allerede over 30.000 medlemmer. De havde ganske vist kommet med 4 hovedpunkter, men hvordan dette skulle kunne skabe 30.000 medlemmer kan uden tvivl blot tilskrives Khader-effekten.
  • Jørgen Poulsen
    Jørgen Poulsen er en mand i modvind. (Han bør skrive endnu en selvbiografi, fordi han sidste rummede kun halvdelen af hvad manden har oplevet. Den næste kunne hedde “Poulsen – En færdig mand”. Spøg til side.) Men han kom med nogle udtalelser, der var 100% modstridende med partiets allerede på den første dag, han officielt var medlem. Det er ikke skide smart, når linjen i forvejen ikke er helt klar.
  • Ingen klar statsminister
    Partiet valgte først én af de sidste dage i valgkampen at pege entydigt på Fogh som deres statsminister, men ønskede alligevel en dronningerunde. Det virkede nok for mange ret sløset og især op igennem valgkampen, hvor partiet aldrig svarede direkte på spørgsmålet om, hvem der var deres foretrukne statsminister. Det er farligt for et nøgleparti som Ny Alliance!
  • Finansiering af flad skat på 40%
    Rigtig mange var lune tilhængere af en flad skat på 40,3% men hvordan kunne denne finansieres? Partiet satsede på, at op imod halvdelen kunne hentes vha. dynamiske effekter, hvilket klart blev afvist af førende forskere. Folk ville nemlig hellere bruge et eventuelt økonomisk råderum til at holde fri, fremfor at arbejde – især de små-konservative fra Ny Alliance.

Det bliver i hvert fald spændende at se, hvor partiet står om et par måneder. Mon ikke det blot var en farse?

Read More
Personligt

Godt nytår

Det bør være muligt lige at skrive et indlæg inden Dronningens Nytårstale.

Jeg ønsker egentlig blot at ønske jer alle et godt nytår.

Det er tid til at gøre status. Hvis du satte nogle mål for det nye år sidste år, kan du kigge tilbage og se, om du har nået dem. Mål behøver efter min mening ikke altid at overholdes, så længe men er klar over hvorfor det ikke var tilfældet. Men det er derimod meget vigtigt med mål – ellers har vi intet at kæmpe for og dermed ingen retning.

Personligt har jeg flere mål for 2008:

  • Brug mere tid på uddannelsen
  • Vær mere effektiv i firmaet: Nå det samme på kortere tid
  • Sæt timeprisen op på konsulentopgaver
  • Lancer et internationalt projekt

Nogle vil mene at det er ambitiøst at fortsætte med at drive to virksomheder ved siden af en uddannelse – men på den anden side, så handler alt om prioriteter.

Jeg vil senere følge op med et nyt indlæg på, hvordan jeg kan nå både uddannelse, egne projekter og samtidig tage konsulentopgaver ind.

 

Read More
Iværksætteri Online marketing

IT-bobbel 2.0?

Web 2.0, social networking, blogs, SEO, user generated content osv…

Alle IT-folk i dag har hørt om alle ovenstående ord – især de, der hyppigt frekventerer blogs om online marketing eller er så heldige at arbejde med det til dagligt.

Vi tænker måske ikke så meget over det, men så beder jeg dig gøre det nu. Lever vi i bobble 2.0? Kommer der en ny IT-bobble nu?

Denne video er faktisk ganske glimrende:

Jeg ser frem til den diskussion, den måtte medføre!

Read More
Gadgets

Ny MP3 afspiller

Jeg skulle på ferie for et par uger siden – og da transportmidlet er bil, ville jeg gerne have noget at lytte til.

Så jeg fandt en Sansa e260 MP3-afspiller med 4 GB kapacitet til halandet tusinde. Det var fair, så jeg købte den.

Men pga. forsinkelser hos Post Danmark, kom den 1 dag for sent, til at jeg kunne få den med, så det var bare sur røv!

Men her til aften, efter at jeg er kommet hjem, har jeg prøvet den. Og jeg har kun ros. Også ros til forhandleren. Jeg sendte et spørgsmål til dem, og fik svar kun 20 minutter efter. Jeg kan varmt anbefale dem.

Read More
Uncategorized

Hello world!

Nu er jeg hoppet med på den nyeste mode og vil begynde at blogge.

Jeg har i lang tid ønsket det, men desværre íkke haft tid. Her i den seneste tid har jeg simpelt hen oplevet så meget, som kunne være skægt at skrive om. Så nu vil jeg gøre det – skrive en blog.

Jeg vil skrive lidt om online marketing, iværksætteri og hvad jeg ellers går og roder med. Advarsel: Der kan komme politiske indlæg og humor kan forekomme i moderate mængder.

God læsning!

Read More
1 3 4 5