fbpx
Personligt

Mors dag – til dig, der glemte det

“I dag er det mors dag,” Sådan sagde de i radioen for ca. en time siden. Der kom jeg da lige i tanker om, at jeg havde glemt en ting.

Heldigvis var de så venlige at nævne en hjemmeside, hvor du kan købe galver, der både er godgørende overfor andre mennesker i den tredje verden og mit motionsfjendtlige sind.

Organisationen hedder Maternity Worldwide (nyt vindue) og sætter fokus på dødelighed ved fødsel af børn. På deres hjemmeside skriver de: “Søndag den 10. maj er det Mors Dag. Mors dag handler om at hylde moderskabet. Men det at blive mor er ikke altid en glædelig begivenhed. I Etiopien er dødsårsagen for hver 7. kvinde relateret til fødsel. Men disse liv kan reddes! Giv den ultimative gave til en mor, der står dig nær og få et mors dag-kort via e-mail. Giv et bidrag på 200 kr. og red en mors liv på Mors Dag”.

De skulle da have et bidrag, tænkte jeg. Så var jeg fri for at skulle lette røven for at købe noget og jeg kunne give noget til nogle mennesker, der rent faktisk har brug for en sådan gave. Og jeg tror at min mor godt kan undvære endnu en plade chokolade (tja – hun er jo også blevet helsefreak).

Så hvis du ikke har fået købt noget til din mor endnu, så go go go… Du har stadig nogle timer endnu og det er jo aldrig for sent!

Kan du have en fantastisk søndag og en rigtig god mors dag?

You may also like
Mit nye eventyr, Ageras
En note om taknemmelighed
1 Comment
  • Martin Holmblad maj 14,2009 at 21:14

    Det her indlæg læste jeg lige 4 dage for sent, men nu kender jeg siden til næste mors dag, rigtigt godt !

    Martin

Leave Your Comment

Your Comment*

Your Name*
Your Webpage