Category : Online marketing

Internettet Online marketing

Nye Google-killers?

Hvem kan ikke huske den massive snak om Cuil, da den blev lanceret? Jeg kan. Jeg kan også huske min spådom: Google vil sejre. Jeg fik ret.

Måske er min overbevisning om at Google vil sejre til evig tid bare fordi den er størst nu en kende naiv. Det samme sagde man også om det nu kriseramte Yahoo i sin tid. Her er det vigtigt at tage med, at Yahoo ikke blot er presset pga. finanskrisen, men har været i dyb krise længe. Mit og andres bud er, at det er den strategi, de valgte i sin tid, der byggede på redaktionelt indhold, der ligger til grund for det.

Nu er en ny potentiel “Google killer” blevet lanceret og én mere er på vej. Den ene er en indirekte konkurrent til Google – den anden er en direkte konkurrent. Jeg vil komme lidt ind på dem begge om lidt, men først vil jeg argumentere for, hvorfor vi ikke finder nogen seriøs udfordrer til Google foreløbigt.

Google har nemlig lanceret så mange produkter i de seneste 5 år, at folk (også amerikanerne, som var længere om at tage Google til sig) er blevet afhængige af deres services. Vi har arkiveret vores mail hos dem, vores RSS feeds ligger hos dem og de kan indsamle ekstremt meget data via deres Toolbar, Analytics og AdSense, der kan forbedre relevansen af søgeresulaterne – både i forhold til enkelte brugere, men det kan også være med til at finde søgemaskinespam. Ingen anden konkurrent har mulighed for at efterligne dette emperium. Google er unik når det kommer til relevans og hurtig indeksering (hvis vi altså ser bort fra Twitter, som rent faktisk kunne være et bud på en Google-killer, hvis de allierer sig med de rigtige). Mere om det senere.

WolframAlpha

Dette er ikke en direkte konkurrent til Google, men jeg vælger at tage den med alligevel, da den understøtter min senere pointe. WolframAlpha er et nystartet projekt, der er en ægte gadget, som vi nørder foreskriver den 🙂 Jeg er begejstret for det, den kan finde ud af, men det store problem er, at alle kommandoer skal håndteres manuelt af ejerne og derfor vil siden ikke være rentabel i længden. Den bliver helt sikkert et nørdværktøj, som sjældent vil blive brugt til noget brugbart udover interne konkurrencer om hvem der kan memorisere flest kommandoer, der skal bruges for at frembringe anstændige. Spøg til side. 🙂
En søgemaskine skal kunne omstilles i løbet af ingen tid uden redaktionel indblanding. Det kan WolframAlpha ikke!

Kumo

Microsofts nye søgemaskine går under projektnavnet Kumo og vil sandsynligvis blive en mere direkte konkurrent til Google. Du kan læse mere om den ovre hos Version 2. Sagt med forbehold (vi dødelige ved jo endnu ikke hvad den præcist kan), så tror jeg ærligt talt heller ikke på denne af flere årsager:

  • Microsoft har slet ikke styr på håndtering af websiders relevans som det ser ud nu.
  • Kumo gør (som det ser ud) ikke noget, Google ikke allerede kan
  • MS er tilsyneladende stolte af Kumos widgets. Hmm, har vi ikke set noget lign. hos Google?
  • Microsoft siger, at det bliver nemmere at bruge Kumo, da den er kategoriopdelt. F.eks. vil en søgning på Taylor Swift byde på kategorierne “Taylor Swift Songs”, “Taylor Swift Lyrics” og “Taylor Swift Biography” (se screenshot). Men hvad forhindrer brugeren i at indtaste netop dette i søgefeltet? Intet. Med Google Suggest er det endda blevet nemmere for brugerne at lave mere specificerede, long-tail-søgninger. I sidste ende tror jeg at det vil det forvirre brugerne – og så siger de “bye bye, Kumo”.

Den eneste måde Kumo for en chance er hvis MS aktivt integrerer den i Windows, men det bryder EU og andre gøglere sig jo ikke rigtigt om… 😉

Fremtidens søgemaskine

Nu har jeg været kritisk overfor alle disse potentielle Google-killers og skylder vel næsten at give et bud på, hvordan jeg tror at fremtidens søgemaskiner vil se ud. Jeg kommer med et meget mere dybdegående indlæg om netop dette senere, men jeg skriver lige nogle ord nu.

Hvad fremtidens søgemaskiner angår, er jeg overbevist om, at de vil ligne Google i opbygning, men bliver endnu mere intelligente end nu. Flere widgets vil blive integreret i søgeresulaterne, som eksempelvis Google Maps allerede er blevet det hos Google. Desuden tror jeg, at de bliver mere “demokratiske” – altså nogle services hvor brugeradfærd og -interaktion bliver et nøglepunkt. Search Wiki var et dårligt forsøg på dette (selvom Google officielt siger, at det ikke har indflydelse på andre resultater end brugerens egne), men en integration med eksempelvis Twitter ser jeg som en rigtig god måde at øge både relevansen og aktualiteten af søgeresulaterne. Desuden tror jeg at det er sandsynligt at det sker snart. Jeg har ikke set de seneste væksttal for Twitter, men jeg kunne forestille mig at vækstraten snart vil aftage. Jeg ved i al fald, at brugerloyaliteten er faldende, hvilket kunne tyde på, at der snart skal ske noget.

Twitter har ikke officielt en forretningsmodel endnu, og det kunne meget vel være deres glimrende og overraskende hurtige søgning, de vil tjene penge på i fremtiden.

Jeg vil meget gerne høre, hvad dit bud på en Google Killer er, og naturligvis om Kumo kan slagte Google, blot amputere lidt af succesen eller om Google vil stå fast.

Kan du have en rigtig god ferie? 🙂

Read More
Internettet Online marketing

Google advarer mod sig selv

Her til eftermiddag er der sket noget spændende på Google. De skriver nemlig ved hvert søgeresultat, et det kan skade din computer – inklusiv deres eget!

Et screenshot kan bekræfte det:

Google kan skade din computer

Read More
Marketing Online marketing Politik & samfund

Obamas webstrategi: sådan blev han præsident

Obama blev i dag indsat som USA’s 44. præsident – det kan næppe være gået nogle ører forbi. Det er den første sorte af slagsen, og som jeg før har skrevet om, så støtter jeg ham i stor grad. Jeg tror på, at hans visioner for et grønnere USA og hans bud på øgede offentlige investeringer i sidste ende gavner alle: Private, det offentlige, virksomheder og dermed hele verden.

Barack ObamaPå trods af en lille forglemmelse i det rituelle i dag havde Barack Obama og hans stab helt styr på deres online kampagne fra A til Z, og udnyttede de store teknologiske fremskridt og nye internettendenser til deres fordel. Jeg vil skrive om de ting, Obamas stab gjorde for at skabe optimal succes. Mange af deres tricks er faktisk slet ikke så uoverkommelige og kan nemt bruges i din virksomhed ligeså.

Stigende forbrug af internetmedier

For ikke ret lang tid siden kunne man læse om, hvordan amerikanerne er blevet markant mere begejstrede for internettet i forhold til for blot ét år siden. Faktisk bruger hele 40% af amerikanerne internetbaserede medier til at hente deres nyheder fra. TV er stadig favoritten, men Obamas hold var klar over, at det var online, sejren skulle hentes.

Obamas hjemmeside

Barack Obamas webstrategi var en samlet pakke. Alt hang sammen – og det gjorde det også på hans egen hjemmeside. Der var en sektion for hver eneste befolkningsgruppe og navigationen var simpel. Der var 3 mål med hjemmesiden:

  • At få folk til at lave frivilligt arbejde for Obama
  • At få folk til at donere kontante beløb
  • Og naturligt: At få folk til at stemme på Barack Obama

URL’en på visse af Barack Obamas undersider afslørede desuden, at der blev udført A/B-splittests for at undersøge, hvilke websider, der konverterede netop ovenstående mål bedst. Det skulle vise sig at blive en succes: 1,5 million meldte sig frivilligt til at promovere Obama via myBarackObama.com og hjemmesiden indbragte via muligheden for dinationer 600 millioner dollars (2,5 milliarder kroner) fra 3 millioner forskellige mennesker.

Via MyBarackObama.com formåede Obamas hold at skabe et personligt engagement i valgkampen. De mange frivillige ville gennem dette site få at vide, hvad de kæmpede for, hvordan de kunne hjælpe endnu mere og gav dem et personligt engagement.

Der blev i alt brugt 8 millioner dollars på online markedsføring – det er halvdelen af det samlede budget, der i alt blev brugt i 2008 på reklame for partier og politikere. Dette tal virker umiddelbart højt, men værdien af de 1,5 millioner frivillige arbejderes arbejde er markant højere.

Brug af Web 2.0

Barack Obama og hans brug af sociale medierLigesom din virksomhed bør gøre, så brugte Barack Obama mange ressourcer på at benytte sig af de muligheder, som bølgen af Web 2.0-sites har medbragt. ”Obama” havde en masse profiler online, hvilke han brugte til at berette om sine visioner, tanker og naturligvis – skabe et billede af ham som en tillidsfuld mand, med begge ben på jorden. Og endnu vigtigere: At han var til at stole på.
Selv Obamas eget website var bygget efter web 2.0-principper med blogs og mulighed for at kommunikere online med andre frivillige i ens lokalområde.

Brugen af viral markedsføring

Videoen herunder er gået verden rundt og promoverer Barack Obama. Den er i skrivende stund blevet set over 15 millioner gange, og det er alligevel en del!

Netop brugen af sådanne reklamer har sparet Obama for meget. Hvor McCain har måtte købe sig til TV-spots pga. manglende opfindsomhed når det kom til reklamefilm, har Obama ladet sig transportere på en bølge af popularitet i blogosfæren.

De mange unge vælgere

USA har altid haft en ufatteligt lav stemmeprocent, som heldigvis var højere sidste år. Især mange sorte, fattige og unge har enten ikke interesseret sig politisk eller tænkte, at deres stemme alligevel ikke ville gøre en forskel.

Især sidstnævnte gruppe – de unge – var denne gang særligt optagede af at promovere Obama. Obama formåede at komme de unge i øjenhøjde og via de sociale tjenester såsom Facebook og Youtube give dem håb og et engagement.

Jeg kan når du har læst dette kun anbefale dig at tænke mere kreativt. Det koster måske lidt mere i udvikling, men da det letter dine markedsføringsudgifter en pæn del, så er det måske værd at bruge lidt energi der, ikke sandt? 😉

Må du få en god dag, og lad os håbe på, at Obama kan genoprette håbet for millioner af amerikanere, få afsluttet konstant uro i Mellemøsten, få udledningen af drivhusgasser minimeret og sidst, men ikke mindst: Få bremset den økonomiske krise og genoprettet en blomstrende økonomi. 😀

Read More
Online marketing

Keyword research tip: Hack din konkurrents webanalyse

Det skal selvfølgelig ikke hedde sig, at bloggen her opfordrer til ulovligheder.

Men nogle gange gør ens konkurrenter så dumme ting, at det næsten lovliggør alt. 🙂

Jeg sidder lige nu og søgemaskineoptimerer en kundes hjemmeside, og jeg googlede lige ét af vores søgeord, som der ikke er ret megen konkurrence på. Gæt hvad jeg finder: En konkurrent har lagt sine statistikker offentligt tilgængeligt. Det giver mig indblik i hvilke søgeord han modtager trafik på. HAPS!

Hans hjemmeside er langt fra optimeret ligeså godt som vores og har også færre backlinks. Derfor har jeg forsøgt at optimere til samtlige gode søgeord og glæder mig til at stjæle trafik fra ham på alle disse termer.

Prøv du at se, om dine konkurrenter også har statistikker liggende frit fremme på internettet – det er guf for din keyword research.

Søg på nogle af de populærer hostede webanalyseværktøjer efterfulgt af site:konkurrentssite.dk og du kan se hvad der ligger offentligt tilgængeligt.

Du ønskes en god kommende uge og julemåned!

Read More
Online marketing

Vind i søgemaskinerne ved at være på forkant

Jeg sidder netop og kigger min log igennem over søgeord, som folk har brugt til at finde MartinHegelund.dk.

Indimellem er der nogle sjove imellem – f.eks. to modne frugter, martin fuld og store frække, men der er også mange – rigtig mange – der vedrører det amerikanske præsidentvalg.

Det er min egen post om det amerikanske præsidentvalg, der udløste de mange hits. Det er folk, der har søgt efter hvad deres holdninger, baggrunde og slogans er – eksempler på relativt irelevante søgninger, og min afvisningsprocent er da også 100. Men hvis jeg nu havde skrevet et 100% objektivt indlæg om deres mærkesager, baggrunde osv. samt skaffet mig et par links, så ville jeg uden tvivl få mig nogle indlæg, der ville skabe hits.

Så hvis du vil skaffe dig nogle nemme hits, og det ønsker du naturligvis, så skriv om ting, der er in lige nu.

Det er ikke kun ved sådanne begivenheder man kan benytte sig af denne strategi. Det kan også være ved lanceringer af længe ventede produkter som f.eks. Apples iPhone eller arrangementer. Der er f.eks. også eksemplet med 1. pladsen på søgningen Funny dick, der nævnes i Sys Bjerres populære sang, Malene. Ikke nok med at skaffe en hel masse hits på baggrund af søgninger, så har der også været en god linkbait-værdi i det, og han har på den måde tiltrukket mange besøg fra andre blogs ligeså.

Se også det på bloggen tidligere nævnte eksempel, hvor jeg testede hvad der skete, da det blev annonceret, at Martin Thorborg flyttede til USA.

Det gælder om at skrive om det, der er in og hypes netop nu, fordi det er også der, hvor søgningerne foretages.

Read More
Internettet Online marketing

.dk-domæner efter Google PageRank

Det er meget vigtigt igen at pointere, at den PageRank, du kan se i din Google Toolbar (ofte kaldt Google Toolbar PageRank’en) kun er symbolsk – en hjemmeside med PageRank 2 kan sagtens ranke højere på Google på et specifikt søgeord end en konkurrerende side med en Page Rank på 4. Værdien er altså kun for “sjov”, bl.a. fordi den kun opdateres 3-5 gange om året, og således altid er old news.

Den bygger på antallet og værdien af links til en hjemmeside, hvilket naturligvis er en vigtig faktor, men den tager jeg en anden dag. På en grå søndag som i dag skal det jo helst ikke blive alt for tørt.

Når alle de spørgsmålstegn ved PageRanken er stillet, så er det alligevel altid en fornøjelse at se en hjemmesides PageRank. Og jeg vil nu vise nogle data, som jeg har haft megen fornøjelse af:

PageRank-værdi Hyppighed Frekvens Kumuleret hyppighed Kumuleret frekvens
PageRank 10 0 0.00% 0 0.00%
PageRank 9 1 0.00% 1 0.00%
PageRank 8 103 0.02% 104 0.02%
PageRank 7 814 0.13% 918 0.14
PageRank 6 4278 0.67% 5196 0.82%
PageRank 5 15754 2.47% 20950 3.29%
PageRank 4 34820 5.47% 55770 8.76%
PageRank 3 67203 10.55% 122973 19.31%
PageRank 2 74321 11.67% 197294 30.97%
PageRank 1 60557 9.51% 257851 40.48%
PageRank 0 379149 59.52% 637000 100.00%

Kilde: netnationen.dk

Bemærk, at det kun er domænets forside, der er målt PageRank på.

Det er ret tydeligt, hvilken Page Rank, der er mest hyppig – det er helt klart PageRank 0.

Men hvorfor? Er det fordi domæner uden tildelt PageRank ligger her – altså tilfælde, hvor Toolbar Pageranken er helt grå? Nææh, fordi dem er der taget højde for. Ud af de ialt 916.611 registrerede danske domænenavne har nemlig 69.50% (637.000) en tildelt Google Pagerank™.

Mit bud er, at det er alle de hjemmesider, som du og jeg ikke besøger. Det er websider på Webbyen (dem, der er så heldige overhovedet at have en PageRank-værdi), samt andre domæner, som du aldrig kunne finde på at besøge bevidst. Desuden skal man have i tankerne, at der hver dag registreres hundreder af nye domæner, der bare har en midlertidig forside og ganske få indgående links.

Desuden kan man se, at vi i Danmark kun har ét PR 9-domæne, og det er denmark.dk, der er Danmarks officielle hjemmeside. Desuden har vi ingen PR 10-domæner, men det er ikke så overraskende.

Read More
Internettet Online marketing

Her er de data, som søgemaskinerne skjuler

SEOmoz.org er nu opdateret med nogle hamrende interessante funktioner. F.eks. har de nu opbygget et indeks af alverdens hjemmesider, som man kan analysere f.eks. linkdata udfra. Ifølge dette indlæg på deres blog har de fundet frem til nogle data, som indtil nu har været tilgængelige:

  • Over hele internettet er 58% af alle links til sider på samme domæne, 42% linker væk fra hjemmesiden.
  • 1,83% af allelinks har attributten nofollow – 61% af disse er til eksterne sider og 39% af disse er til interne sider. Det er svarende til 2 milliarder links, der har nofollow-attributten!
  • Mens 0,08% af websider bruger 301-redirect, bruger 0,12% 302-redirects. 0,005% bruger META-refresh.
  • Omkring 1,5% af alle sider bruger META noindex-tagget. 0,87% af alle sider bruger META nofollow-tagget.

De har samtidig bygget et helt nyt tool, Linkscape, som ser virkelig interessant ud.

Hvis du ikke allerede bruger SEOmoz, så gør det. Det er uden tvivl pengene værd!

Read More
Online marketing

Søgemaskineoptimering og nyt indhold

Google-søgning på Martin Thorborg

Søgemaskinerne elsker nyt, friskt indhold. Det er en kendsgerning. Det er – til dels – også derfor, mange blogs ranker så godt.

I dag har den kendte iværksætter Martin Thorborg offentliggjort, at han flytter til USA. Det er en perfekt lejlighed til at undersøge, hvor hurtigt søgemaskinerne indekserer nye artikler og indlæg på hjemmesider med høj trust.

Til venstre kan man se en Google-søgning på strengen “martin thorborg”. Alle de resultater, hvor der er en rød streg til venstre er artikler eller nyheder, der omhandler hans flytning. Ved samtlige resultater står der også, hvornår nyheden er indekseret.

Fælles for alle resultaterne med rød streg er, at de kommer fra et domæne med høj trust, der ofte indekseres. Jeg tror, at hvis man gentager søgningen i morgen eller i overmorgen, så vil disse resultater stadig ranke, men væsentligt længere nede. Jeg vender tilbage 🙂

Read More
Online marketing

Også de store kan være frække…

Det er efterhånden et godt stykke tid siden, at BMW blev udelukket fra Google pga. brug af doorway pages – altså sider, hvor der vises forskelligt indhold til brugeren og søgerobotten.

Nu er Michigan Daily så på den, efter der er blevet afsløret skjulte links på deres website. Om det er med vilje eller en fejl vides ikke, men det er i hvert fald imod Googles retningslinjer.

Eller også er dette bare den bedste virale markedsføring nogensinde i håbet om at kunne skaffe sig nogle gode links fra en masse SEO-blogs verden over. Hvem ved?

Read More
Online marketing

Yahoo! Google har fået nyt favicon!

Nu har Google fået udskiftet sit noget kantede og kiksede favicon med noget lidt mere i ægte web 2.0-style. Godt!

Øverst til venstre kan du se Googles nye favicon, sammenlignet med det gamle. Er det ikke bare en pryd for øjet? 🙂

Om der kommer andre større designmæssige opdateringer på Google tror jeg dog er tvivlsomt. Men det kunne da også være hyggeligt…

Read More
1 2