Category : Politik & samfund

Politik & samfund

Usømmelig omgang med andres penge

Det er sket igen. Offentlige instanser, der uden hæmninger bruger offentlige midler, tilsyndeladende uden at skele til value for money og almindelig sund fornuft.

SKAT anslår, at det vil tage 113 årsværk – svarende til en pris på over 100 mio. kroner – at opsplitte SKAT i syv nye styrelser. Og det er blot prisen for at skabe og implementere en “ny identitet” – i praksis være sig et nyt logo.

Givetvist skal tingene være i orden. Givetvist skal der være klar afsender på breve. Og givetvist skal man ikke outsource opgaver til den hurtigste og den billigste.

Men for at sætte tingene i perspektiv, så er 100 mio kroner ca. en tredjedel af den årlige omsætning i Danmarks største reklamebureau. Og det er kun prisen for et logo. Eller rettere syv – men mon ikke man relativt hurtigt kan lave syv identiteter som en samlet pakke, når nu vi trods alt er i samme boldgade?

Det er nemt at blive harm. Selvfølgelig virker det meningsløst at bruge så mange penge på noget så banalt. Så banalt, at dette indlæg kan synes overflødigt.

Men jeg er overbevist om, at problemet er langt større end et logo. Det handler om ansvar. Det handler om, at ingen tør påtage sig et personligt ansvar og løbe en kalkuleret risiko. Tænk nu hvis dette ender med at blive det nye EFI? Tænk hvis dette ender med at blive den nye udbytteskandale?

I det private erhvervsliv var det aldrig gået. Der var man tvunget til at være sit ansvar voksent ved at gøre sit benarbejde og vælge den mest konkurrencedygtige løsning. Det ville man så blive holdt til ansvar for, både hvis det går godt, men naturligvis også hvis det går skidt.

Men når penge tilsyneladende ikke er den knappe ressource, er det jo nemmere at samle en stor gruppe af kompetente ansatte, udvalg, konsulenter, bureauer og andre kloge folk, som man kan skyde skylden på, hvis noget nu ikke går efter planen.

Så har man gjort sit. Man har jo, trods alt, brugt mange penge på at få det bedste på markedet.

Og regningen? Den lander jo uanset hvad hos skatteyderne.

Read More
Politik & samfund

Medielicens er en skævvridende, meningsløs skat

DR er et statsligt public service-organ, hvor man tilbage i 1925 indførte brugerbetaling (licens) for at flertallet ikke skulle betale for det, som fåtallet (eliten) havde nytte af.

I dag opkræver man ikke længere licens alene for TV og radio, men f.eks. er mobiltelefoner også omfattet. Ergo er stort set hele befolkningen licenspligtige. Licens er heller ikke længere øremærket DR. Derfor kan man argumentere for, at det blot er en ekstraskat.

Der er altså tale om en skævvridende kopskat. Det kræver unødigt meget administration at indkræve og kontrollere og samtidig gør de ca. 200.000 sortseere regnestykket endnu mere skævt.

Dermed er vi i en situation hvor en mindre del af befolkningen betaler for noget vi alle bruger. I et samfund som Danmark, hvor det ofte er den anden vej rundt (at vi via skatten alle finansierer noget få bruger), giver det bare ingen mening.

Vi skal naturligvis alle være med til at finansiere DR og andre licensbetalte tiltag, så hvorfor ikke bare gøre det smart, fair og transparent?

Read More
Politik & samfund

Skattereformen kom alt for sent

Endnu engang kommer et politisk indlæg herfra. Beklager, men jeg kan ikke lade være med at kommentere på den slags. 🙂

Skattekommissionen har fremlagt deres forslag til en kommende skattereform, og det ser godt ud. Danskerne vil få en del flere penge mellem hænderne – i hvert fald dem, der har høje indkomster. Det synes jeg også er fornuftigt nok, men forslaget til skattereformen er efter mit synspunkt ikke progressivt nok og kommer alt for sent.

En skattelettelse skal naturligvis ikke give lige mange penge i hånden til alle. Selvfølgelig skal dem, der betaler mest i skat have den største lettelse. Det er logik.

Problemet er bare, at siden Skattekommissionen påbegyndte deres arbejde, er der kommet helt nye økonomiske vilkår til. Verden står overfor en global recession, og fremtidsudsigterne er bestemt ikke lyse. Én af de ting, der skal til for at bremse nedgangen og vende overalt tilstedeværende røde til til sorte er at skabe tillid til økonomien og øge forbruget.

Den måde, som skattereformen vil ramme på, vil ikke sætte ret meget fut i forbruget. Pengene vil derimod fosse op i samfundets top og med den økonomiske situation, vi har nu, vil de være mere tilbøjelige til at spare op end forbruge, og det vil ikke fjerne den tunge fod, der er på den økonomiske bremse.

Skattereformen 2009 er designet til at få folk til at arbejde mere – uden tvivl. Marginalskatten bliver sænket, og det vil dermed gøre det mere attraktivt at yde en ekstra indsats på arbedsmarkedet. Men det er ikke det væsentligste mere. Nu er det den globale økonomi, der skal i gang, og det gør man ved skattelettelser til alle eller øget offentligt forbrug.

Det er ingen hemmelighed, at jeg gerne så en kombination. Det er pinligt, at vi som vidensnation ikke kan præstere en bedre folkeskole, end vi kan. Antallet af unge, der vælger en ungdomsuddannelse er desværre for lavt, og det kan true den fremtidige velstand. Det handler ikke kun om at de unge er dovne og uengagerede, men i høj grad også om de fysiske rammer, man giver dem. Ved at sætte gang i det offentlige forbrug, kan man kanalisere flere penge rundt i det økonomiske kredsløb, og dermed lette foden fra bremsen lidt og det vil komme os til gode i fremtiden.

At man sætter personfradraget op, er til gengæld længe ventet. Det rammer alle lige, men har til gengæld en procentmæssig større værdi i bunden end i toppen.

Alt i alt synes jeg, at det er positivt med lidt forandring. Vores tidligere skattesytem begyndte at knirke lidt, og jeg har da også fuldt sympati for dem, der mener, at man ikke skal smide mere end 50% i marginalskat (eller endnu mindre). Men igen, i dag er omstændighederne anderledes end for et år siden, og et lands økonomiske politik bør indrettes efter det.

Read More
Marketing Online marketing Politik & samfund

Obamas webstrategi: sådan blev han præsident

Obama blev i dag indsat som USA’s 44. præsident – det kan næppe være gået nogle ører forbi. Det er den første sorte af slagsen, og som jeg før har skrevet om, så støtter jeg ham i stor grad. Jeg tror på, at hans visioner for et grønnere USA og hans bud på øgede offentlige investeringer i sidste ende gavner alle: Private, det offentlige, virksomheder og dermed hele verden.

Barack ObamaPå trods af en lille forglemmelse i det rituelle i dag havde Barack Obama og hans stab helt styr på deres online kampagne fra A til Z, og udnyttede de store teknologiske fremskridt og nye internettendenser til deres fordel. Jeg vil skrive om de ting, Obamas stab gjorde for at skabe optimal succes. Mange af deres tricks er faktisk slet ikke så uoverkommelige og kan nemt bruges i din virksomhed ligeså.

Stigende forbrug af internetmedier

For ikke ret lang tid siden kunne man læse om, hvordan amerikanerne er blevet markant mere begejstrede for internettet i forhold til for blot ét år siden. Faktisk bruger hele 40% af amerikanerne internetbaserede medier til at hente deres nyheder fra. TV er stadig favoritten, men Obamas hold var klar over, at det var online, sejren skulle hentes.

Obamas hjemmeside

Barack Obamas webstrategi var en samlet pakke. Alt hang sammen – og det gjorde det også på hans egen hjemmeside. Der var en sektion for hver eneste befolkningsgruppe og navigationen var simpel. Der var 3 mål med hjemmesiden:

  • At få folk til at lave frivilligt arbejde for Obama
  • At få folk til at donere kontante beløb
  • Og naturligt: At få folk til at stemme på Barack Obama

URL’en på visse af Barack Obamas undersider afslørede desuden, at der blev udført A/B-splittests for at undersøge, hvilke websider, der konverterede netop ovenstående mål bedst. Det skulle vise sig at blive en succes: 1,5 million meldte sig frivilligt til at promovere Obama via myBarackObama.com og hjemmesiden indbragte via muligheden for dinationer 600 millioner dollars (2,5 milliarder kroner) fra 3 millioner forskellige mennesker.

Via MyBarackObama.com formåede Obamas hold at skabe et personligt engagement i valgkampen. De mange frivillige ville gennem dette site få at vide, hvad de kæmpede for, hvordan de kunne hjælpe endnu mere og gav dem et personligt engagement.

Der blev i alt brugt 8 millioner dollars på online markedsføring – det er halvdelen af det samlede budget, der i alt blev brugt i 2008 på reklame for partier og politikere. Dette tal virker umiddelbart højt, men værdien af de 1,5 millioner frivillige arbejderes arbejde er markant højere.

Brug af Web 2.0

Barack Obama og hans brug af sociale medierLigesom din virksomhed bør gøre, så brugte Barack Obama mange ressourcer på at benytte sig af de muligheder, som bølgen af Web 2.0-sites har medbragt. ”Obama” havde en masse profiler online, hvilke han brugte til at berette om sine visioner, tanker og naturligvis – skabe et billede af ham som en tillidsfuld mand, med begge ben på jorden. Og endnu vigtigere: At han var til at stole på.
Selv Obamas eget website var bygget efter web 2.0-principper med blogs og mulighed for at kommunikere online med andre frivillige i ens lokalområde.

Brugen af viral markedsføring

Videoen herunder er gået verden rundt og promoverer Barack Obama. Den er i skrivende stund blevet set over 15 millioner gange, og det er alligevel en del!

Netop brugen af sådanne reklamer har sparet Obama for meget. Hvor McCain har måtte købe sig til TV-spots pga. manglende opfindsomhed når det kom til reklamefilm, har Obama ladet sig transportere på en bølge af popularitet i blogosfæren.

De mange unge vælgere

USA har altid haft en ufatteligt lav stemmeprocent, som heldigvis var højere sidste år. Især mange sorte, fattige og unge har enten ikke interesseret sig politisk eller tænkte, at deres stemme alligevel ikke ville gøre en forskel.

Især sidstnævnte gruppe – de unge – var denne gang særligt optagede af at promovere Obama. Obama formåede at komme de unge i øjenhøjde og via de sociale tjenester såsom Facebook og Youtube give dem håb og et engagement.

Jeg kan når du har læst dette kun anbefale dig at tænke mere kreativt. Det koster måske lidt mere i udvikling, men da det letter dine markedsføringsudgifter en pæn del, så er det måske værd at bruge lidt energi der, ikke sandt? 😉

Må du få en god dag, og lad os håbe på, at Obama kan genoprette håbet for millioner af amerikanere, få afsluttet konstant uro i Mellemøsten, få udledningen af drivhusgasser minimeret og sidst, men ikke mindst: Få bremset den økonomiske krise og genoprettet en blomstrende økonomi. 😀

Read More
Politik & samfund

McCain & Palin for president? No thanks!

Jeg støtter Barack Obama, naturligvis gør jeg det.

Hans planer for et bedre USA med en lysere fremtid er lige mig. Endelig en idealist, der tør gå alternative veje. Men grunden til at jeg støtter Obama, er ligeså meget grundet alternativet: En super farlig sammenslutning mellem en mand, hvis kompetencer udelukkende vurderes på baggrund af en krigsindsats for flere årtier siden og en ung, inkompetent højrefløjsekstremist.

Jeg har stiftet bloggen John McCain Lies, dog har jeg desværre ikke haft så meget tid til at opdatere den, hvilket jeg virkelig synes er en skam. Den amerikanske valgkamp er nemlig ligeså beskidt som den plejer – hvis ikke mere.

John McCain og hans medarbejdere ved godt, at hans planer hænger i en tynd tråd, og vælger at gøre det, som ofte er naturligt at gøre som den svage part: at angribe modparten. Rygter om at Obama er muslim, socialist (et bandeord på den anden side af Atlanten), at han har venskaber med terrorister samt at han er antipatriotisk bliver John McCain og hans kampagnemedarbejdere ved med at sprede.

Senest er det kommet frem, at de automatisk laver opkald til vælgere i svingstater midt om natten og udgiver sig for at være fra Obamas kampagne – og hvem gider dog stemme på én, hvis medarbejdere ringer midt om natten flere gange om ugen?

Og så den politik, de vil føre. Ultra konservativ værdipolitik krydret med skattelettelser til landets rigeste – i et land, hvor fattige har så få muligheder og hvor de rigeste har flere muligheder end alle andre steder i verden.

Der er brug for en anden retning, hvor krig ikke længere er nationalsporten, fattighjælp ikke er noget “socialistisk bras” og hvor lobbyisme ikke styrer politikernes beslutninger.

Jeg er overbevist om, at Barack Obama er svaret. Om ikke andet, er han svaret i et land, hvor der de facto kun er to muligheder.

USA har en masse problemer med fattigdom og kriminalitet. Hvorfor? Fordi en stor del af befolkningen er sort, som er højrefløjens svar på alt? Næppe. Fordi en stor del af befolkningen er fattig! Og der er nu engang ofte lighedstegn mellem at være sort og fattig i USA. Desværre.

Amerikanernes svar til hvad som helst er bare “hårdere straffe” uden at tænke på hvad der ligger til grund for kriminelle handlinger og vælger at lade befolkningen i stikken så snart de har afsonet sin straf.

Visse af mainstreammediernes højrepopulistiske agenda fremstiller sorte og latinamerikanerne som en del af samfundet, der ikke er integrerbar – i en nation, der vel og mærke er bygget på indvandring mere end de fleste andre. Medierne er samtidig ejet af republikanere, der punper millioner af dollars i politikernes lommer på lige fod med industrien, der køber ret til at svine, køber sig til ændret lovgivning og politikernes knæfald.

Reform, prosperity, peace“… Det er McCains slogan. Ja, prosperity bliver så for de allermest velstående, og peace vil han opnå ved at drage i krig. Han har – i ramme alvor – udtalt, at det ikke ville gøre ham noget at være i Irak i 10.000 år.

USA har en masse problemer, og svaret er ikke at føre nuværende strategi eller endda gå endnu længere til højre. Jeg siger ikke, at USA skal blive en socialstat, men derimod give lige udgangspunkt, lignende det, vi har i Danmark. Det kan ikke være rigtigt, at fattige mennesker ikke kan bryde den sociale arv, bare fordi de er fattige og ikke kan tage en uddannelse. Det kan ikke være rigtigt at sygesikring ikke er for alle uanset stand.

USA er et frit land og det værner amerikanerne meget om. Men for Guds skyld – lad det dog blive ægte frihed sådan at ALLE – uanset farve, køn og social status – kan blive til det, de duer til og det, de ønsker! Ikke til det, de tvinges til pga. forældrenes indkomst.

Når nu vi er ved emnet, så tjek lige denne ud: Palin as president

Read More
Politik & samfund

Grundloven er udemokratisk!

I anledning af grundlovsdagen, vil jeg da lige knytte lidt ord til vores Grundlov.

Jeg ved godt at det virker ret voldsomt, og ja, det er da også med vilje.

Junigrundloven af 1849, som ligger til grund for vor nuværende Grundlov, var af datidens proportioner ganske demokratisk, men der var dog en del paragraffer, der enten var direkte modsigende sig selv eller var dybt udemokratiske. Og sådan er det stadig!

”Regjeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten er arvelig.”
– §1

Monarki og folkestyre hænger slet ikke sammen – i hvert fald ikke i teorien. Desuden er grundlovens mål bl.a. at understrege, at alle er født lige. En medfødt status som regent modsiger dette udsagn.

Det mest utrolige er dog, at mens Danmark til stadighed profilerer sig som et demokratisk samfund, så er der et langt stykke vej at gå endnu. Det er f.eks. stadig muligt, jf. §29 i grundloven af 1953, at fratage folk sin stemmeret blot på baggrund af, at man eksempelvis er tidligere straffet eller på offentlig forsørgelse.
I §29 står der: ”Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret”. Paragraffen er ny (1953), men bygger på §35 i 1849-grundloven.
Et andet problem med grundloven er, som i ovenstående eksempel, at der ofte henvises med ”bestemmes ved lov” – altså lægges lovgivning, der burde bestemmes af grundloven, i de siddende politikernes hænder, hvor der gælder nogle helt særlige regler.
Det er nemlig svært at lave grundlovsændringer. I 1915 indførtes et krav om, at minimum 45% af de stemmeberettigede stemte for nye ændringer af grundloven. Desuden skal 2 forskellige folketingssamlinger stemme for forslaget og til slut skal det godkendes af statsoverhovedet.

Som jeg før har været inde på, harmonerer et demokratisk styre med et monarki kun i ringe grad. I praksis kan det måske godt lade sig gøre, men det er svært at kalde sig demokratisk. Danmarks monark kan indsætte og afskedige regeringer samt nægte at underskrive en af Folketinget bestemt lov og på den måde – måske – handle på en måde, der ikke repræsenterer en størstedel af befolkningens ønske.
Noget af det væsentligste i 1849-grundloven er §81, og dette har hængt ved siden:

”Borgerne have ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa Maade, der stemmer med deres Overbeviisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige orden”
– §81

Det er bare ret dobbeltmoralsk, når selvsamme grundlov bestemmer, at folkekirken er evangelisk-luthersk, og at denne skal understøttes af staten samt at kongen skal høre til denne kirke. Det er diskriminerende både overfor kongen, hvis frihed man berøver, men også overfor de religiøse mindretal.

Grundloven siger overraskende lidt om demokratiet – faktisk ingenting. I ingen af de 3 versioner bruges ordene ”folkestyre” / ”demokrati” eller proklameres, at Danmark er et demokratisk samfund. Til gengæld bestemmer grundloven fra 1866, at kongen har den højeste myndighed i landet, som giver ham status som en enevældig leder.

Konklusion: Jovist har vi da demokrati, men det er spøjst, at selvom vi hele tiden henviser til i vores grundlov sikrede rettigheder, så er det ret mangelfuldt.

Alt dette er naturligvis teoretisk – det fungerer jo meget godt i praksis 🙂

Read More
Politik & samfund

Post Danmarks håndtering af medarbejderfravær

Post Danmark vil nu bekæmpe de mange sygedage blandt deres medarbejdere ved at give økonomiske gevinster til de medbarbejdere, der har meget få eller ingen sygedage.

Det mener jeg er helt grotesk! Enten “pjækker” man fra arbejdet pga. de dårlige arbejdsforhold, som postbude unægteligt lever under eller også er de reelt syge – evt. arbejdesrelateret.

Jeg er stor fortaler for at medarbejdere skal have en reel motivation for at komme på arbejde fordi det er sjovt – man skal jo ikke betale dem bare for at gøre sin pligt.

Hvad med at bruge de mange penge (og flere endnu) på at forbedre arbejdsvilkårene for sine ansatte? Med det foreslåede system er der i hvert fald stor sandsynlighed for, at det er de forkerte, der bliver ramt – dem der reelt er syge (som man jo må antage udgør langt størstedelen).

Og dem, der virkelig pjækker fra arbejdet i stor stil vil nok heller ikke lade sig lokke – så skulle gevinsten være markant større.

Read More
Politik & samfund

Grønne afgifter

Det har i den seneste tid været meget oppe og vende – skatten på indkomst skal nedsættes, men til gengæld skal der flere og større grønne afgifter. Det giver jo rigtigt god mening – man skal jo ikke straffe dem, der yder, men dem, der forbruger. Det kan da kun være fair!

Og så til det obligatoriske “men”: Det er formålet, at man skal begrænse forbruget med grønne afgifter, men når statens indtægter er afhængige af befolkningens forbrug, vil den pludselig ikke have en interesse i at begrænse det. Tværtimod!

Derfor bliver man nødt til at tænke langsigtet. Staten skal passe på ikke at satse for meget og borgerne skal forholde sig kritiske. Man kan ét eller andet sted håbe, at folk vil fortsætte deres forbrug – men det er jo netop det, man vil undgå.

Løsningen er kompleks, men det kunne i hvert fald være super interessant at eksperimentere med.

Read More
Politik & samfund

Ny Alliance – hvorfor så stor en fiasko?

Ny Alliances tilbagegang vil ingen ende tage!

Partiet har nu rundet 1,2% – den hidtil dårligste meningsmåling.

Partiet må anses for at være populister. Det partiet, som de fordomsfrie, internationaliserede borgerlige kom til fra nær og fjern. Mange fra Venstre og Konservative, men der har nu også været historier om byrådsmedlemmer fra SF, der har skiftet spor.

Og det er ganske forståeligt. Ny Alliance er et ret fornuftigt parti, der i sin pure form kan vinde mange stemmer.

Problemet er bare, at de er direkte utroværdige. Herunder begrunder jeg, hvorfor det er nyere tids største fiasko.

  • Intet partiprogram
    Inden partiet havde et egentligt parti- og principprogram havde det allerede over 30.000 medlemmer. De havde ganske vist kommet med 4 hovedpunkter, men hvordan dette skulle kunne skabe 30.000 medlemmer kan uden tvivl blot tilskrives Khader-effekten.
  • Jørgen Poulsen
    Jørgen Poulsen er en mand i modvind. (Han bør skrive endnu en selvbiografi, fordi han sidste rummede kun halvdelen af hvad manden har oplevet. Den næste kunne hedde “Poulsen – En færdig mand”. Spøg til side.) Men han kom med nogle udtalelser, der var 100% modstridende med partiets allerede på den første dag, han officielt var medlem. Det er ikke skide smart, når linjen i forvejen ikke er helt klar.
  • Ingen klar statsminister
    Partiet valgte først én af de sidste dage i valgkampen at pege entydigt på Fogh som deres statsminister, men ønskede alligevel en dronningerunde. Det virkede nok for mange ret sløset og især op igennem valgkampen, hvor partiet aldrig svarede direkte på spørgsmålet om, hvem der var deres foretrukne statsminister. Det er farligt for et nøgleparti som Ny Alliance!
  • Finansiering af flad skat på 40%
    Rigtig mange var lune tilhængere af en flad skat på 40,3% men hvordan kunne denne finansieres? Partiet satsede på, at op imod halvdelen kunne hentes vha. dynamiske effekter, hvilket klart blev afvist af førende forskere. Folk ville nemlig hellere bruge et eventuelt økonomisk råderum til at holde fri, fremfor at arbejde – især de små-konservative fra Ny Alliance.

Det bliver i hvert fald spændende at se, hvor partiet står om et par måneder. Mon ikke det blot var en farse?

Read More