fbpx

Category : Internettet

Internettet Online marketing

Nye Google-killers?

Hvem kan ikke huske den massive snak om Cuil, da den blev lanceret? Jeg kan. Jeg kan også huske min spådom: Google vil sejre. Jeg fik ret.

Måske er min overbevisning om at Google vil sejre til evig tid bare fordi den er størst nu en kende naiv. Det samme sagde man også om det nu kriseramte Yahoo i sin tid. Her er det vigtigt at tage med, at Yahoo ikke blot er presset pga. finanskrisen, men har været i dyb krise længe. Mit og andres bud er, at det er den strategi, de valgte i sin tid, der byggede på redaktionelt indhold, der ligger til grund for det.

Nu er en ny potentiel “Google killer” blevet lanceret og én mere er på vej. Den ene er en indirekte konkurrent til Google – den anden er en direkte konkurrent. Jeg vil komme lidt ind på dem begge om lidt, men først vil jeg argumentere for, hvorfor vi ikke finder nogen seriøs udfordrer til Google foreløbigt.

Google har nemlig lanceret så mange produkter i de seneste 5 år, at folk (også amerikanerne, som var længere om at tage Google til sig) er blevet afhængige af deres services. Vi har arkiveret vores mail hos dem, vores RSS feeds ligger hos dem og de kan indsamle ekstremt meget data via deres Toolbar, Analytics og AdSense, der kan forbedre relevansen af søgeresulaterne – både i forhold til enkelte brugere, men det kan også være med til at finde søgemaskinespam. Ingen anden konkurrent har mulighed for at efterligne dette emperium. Google er unik når det kommer til relevans og hurtig indeksering (hvis vi altså ser bort fra Twitter, som rent faktisk kunne være et bud på en Google-killer, hvis de allierer sig med de rigtige). Mere om det senere.

WolframAlpha

Dette er ikke en direkte konkurrent til Google, men jeg vælger at tage den med alligevel, da den understøtter min senere pointe. WolframAlpha er et nystartet projekt, der er en ægte gadget, som vi nørder foreskriver den 🙂 Jeg er begejstret for det, den kan finde ud af, men det store problem er, at alle kommandoer skal håndteres manuelt af ejerne og derfor vil siden ikke være rentabel i længden. Den bliver helt sikkert et nørdværktøj, som sjældent vil blive brugt til noget brugbart udover interne konkurrencer om hvem der kan memorisere flest kommandoer, der skal bruges for at frembringe anstændige. Spøg til side. 🙂
En søgemaskine skal kunne omstilles i løbet af ingen tid uden redaktionel indblanding. Det kan WolframAlpha ikke!

Kumo

Microsofts nye søgemaskine går under projektnavnet Kumo og vil sandsynligvis blive en mere direkte konkurrent til Google. Du kan læse mere om den ovre hos Version 2. Sagt med forbehold (vi dødelige ved jo endnu ikke hvad den præcist kan), så tror jeg ærligt talt heller ikke på denne af flere årsager:

  • Microsoft har slet ikke styr på håndtering af websiders relevans som det ser ud nu.
  • Kumo gør (som det ser ud) ikke noget, Google ikke allerede kan
  • MS er tilsyneladende stolte af Kumos widgets. Hmm, har vi ikke set noget lign. hos Google?
  • Microsoft siger, at det bliver nemmere at bruge Kumo, da den er kategoriopdelt. F.eks. vil en søgning på Taylor Swift byde på kategorierne “Taylor Swift Songs”, “Taylor Swift Lyrics” og “Taylor Swift Biography” (se screenshot). Men hvad forhindrer brugeren i at indtaste netop dette i søgefeltet? Intet. Med Google Suggest er det endda blevet nemmere for brugerne at lave mere specificerede, long-tail-søgninger. I sidste ende tror jeg at det vil det forvirre brugerne – og så siger de “bye bye, Kumo”.

Den eneste måde Kumo for en chance er hvis MS aktivt integrerer den i Windows, men det bryder EU og andre gøglere sig jo ikke rigtigt om… 😉

Fremtidens søgemaskine

Nu har jeg været kritisk overfor alle disse potentielle Google-killers og skylder vel næsten at give et bud på, hvordan jeg tror at fremtidens søgemaskiner vil se ud. Jeg kommer med et meget mere dybdegående indlæg om netop dette senere, men jeg skriver lige nogle ord nu.

Hvad fremtidens søgemaskiner angår, er jeg overbevist om, at de vil ligne Google i opbygning, men bliver endnu mere intelligente end nu. Flere widgets vil blive integreret i søgeresulaterne, som eksempelvis Google Maps allerede er blevet det hos Google. Desuden tror jeg, at de bliver mere “demokratiske” – altså nogle services hvor brugeradfærd og -interaktion bliver et nøglepunkt. Search Wiki var et dårligt forsøg på dette (selvom Google officielt siger, at det ikke har indflydelse på andre resultater end brugerens egne), men en integration med eksempelvis Twitter ser jeg som en rigtig god måde at øge både relevansen og aktualiteten af søgeresulaterne. Desuden tror jeg at det er sandsynligt at det sker snart. Jeg har ikke set de seneste væksttal for Twitter, men jeg kunne forestille mig at vækstraten snart vil aftage. Jeg ved i al fald, at brugerloyaliteten er faldende, hvilket kunne tyde på, at der snart skal ske noget.

Twitter har ikke officielt en forretningsmodel endnu, og det kunne meget vel være deres glimrende og overraskende hurtige søgning, de vil tjene penge på i fremtiden.

Jeg vil meget gerne høre, hvad dit bud på en Google Killer er, og naturligvis om Kumo kan slagte Google, blot amputere lidt af succesen eller om Google vil stå fast.

Kan du have en rigtig god ferie? 🙂

Read More
Internettet

Spam er et væsentligt miljøproblem

Spam skyld i dobbelt så meget CO2 som alle danske husstande tilsammen!

Spam-mails er ikke bare irriterende. De er også skadelige for miljøet. Det viser en rapport fra McAfee (du ved – dem med internet security). Rapportens navn er “The Carbon Footprint of e-mail Spam” og den hævder, at hele 62 billioner (62.000.000.000.000) spam-mails udsendes årligt og det giver et CO2-udslip på 17 mio. ton. Det svarer til elforbruget i 2,4 millioner amerikanske husstande, og da de bruger omtrent dobbelt så meget energi som danske husstande, må det jo svare til dobbelt så meget CO2, som danske husstande samlet set udleder.

CO2-udslippet fra spam-mails kan også sammenlignes med udslippet fra 3,1 mio. tørstige personbiler, der årligt brænder over syv milliarder liter benzin af.

Hvorfor så stort energiforbrug?

Energien kræves både når alle disse spam-mails skal afsendes, modtages og læses. Hver enkelt spam-mail udleder omtrent lige så meget energi, som en personbil bruger på at køre en enkelt meter. Når det ganges op, svarer det til en personbil, der kører rundt om jorden 1,6 mio. gange. En femtedel af al den energi, som der bruges i en mellemstor virksomhed på at håndtere e-mails kan tilskrives spam.
Når det så er sagt, så bliver vi nødt til at sende en tak til de kære spamfiltre. Uden dem ville energiforbruget og dermed også CO2-produktionen nemlig være over fire gange højere!

McColo-sagen har givet meget.

Webhosting-firmaet McColo, der var meget berygtet for sine forbindelser til spammere, blev sidste år lukket af den amerikanske regering. Dagen efter faldt antallet af spam-mails med hele 70 procent., svarende til at man pludselig havde fjernet 2,2 millioner biler fra vejene.

Det er meget skræmmende, at spam-mails alene bidrager med så meget til den globale opvarmning. Og når det så er sagt, dækker denne rapport kun e-mails. Så har vi alle mulige andre typer af spam, som McAfee ikke har medregnet.

Man kan opfordre til at installere et godt spamfilter, så vi i det mindste slipper for en lille andel af problemet.

Fortsat god weekend! 🙂

Read More
Internettet Online marketing

Google advarer mod sig selv

Her til eftermiddag er der sket noget spændende på Google. De skriver nemlig ved hvert søgeresultat, et det kan skade din computer – inklusiv deres eget!

Et screenshot kan bekræfte det:

Google kan skade din computer

Read More
Internettet Online marketing

.dk-domæner efter Google PageRank

Det er meget vigtigt igen at pointere, at den PageRank, du kan se i din Google Toolbar (ofte kaldt Google Toolbar PageRank’en) kun er symbolsk – en hjemmeside med PageRank 2 kan sagtens ranke højere på Google på et specifikt søgeord end en konkurrerende side med en Page Rank på 4. Værdien er altså kun for “sjov”, bl.a. fordi den kun opdateres 3-5 gange om året, og således altid er old news.

Den bygger på antallet og værdien af links til en hjemmeside, hvilket naturligvis er en vigtig faktor, men den tager jeg en anden dag. På en grå søndag som i dag skal det jo helst ikke blive alt for tørt.

Når alle de spørgsmålstegn ved PageRanken er stillet, så er det alligevel altid en fornøjelse at se en hjemmesides PageRank. Og jeg vil nu vise nogle data, som jeg har haft megen fornøjelse af:

PageRank-værdi Hyppighed Frekvens Kumuleret hyppighed Kumuleret frekvens
PageRank 10 0 0.00% 0 0.00%
PageRank 9 1 0.00% 1 0.00%
PageRank 8 103 0.02% 104 0.02%
PageRank 7 814 0.13% 918 0.14
PageRank 6 4278 0.67% 5196 0.82%
PageRank 5 15754 2.47% 20950 3.29%
PageRank 4 34820 5.47% 55770 8.76%
PageRank 3 67203 10.55% 122973 19.31%
PageRank 2 74321 11.67% 197294 30.97%
PageRank 1 60557 9.51% 257851 40.48%
PageRank 0 379149 59.52% 637000 100.00%

Kilde: netnationen.dk

Bemærk, at det kun er domænets forside, der er målt PageRank på.

Det er ret tydeligt, hvilken Page Rank, der er mest hyppig – det er helt klart PageRank 0.

Men hvorfor? Er det fordi domæner uden tildelt PageRank ligger her – altså tilfælde, hvor Toolbar Pageranken er helt grå? Nææh, fordi dem er der taget højde for. Ud af de ialt 916.611 registrerede danske domænenavne har nemlig 69.50% (637.000) en tildelt Google Pagerank™.

Mit bud er, at det er alle de hjemmesider, som du og jeg ikke besøger. Det er websider på Webbyen (dem, der er så heldige overhovedet at have en PageRank-værdi), samt andre domæner, som du aldrig kunne finde på at besøge bevidst. Desuden skal man have i tankerne, at der hver dag registreres hundreder af nye domæner, der bare har en midlertidig forside og ganske få indgående links.

Desuden kan man se, at vi i Danmark kun har ét PR 9-domæne, og det er denmark.dk, der er Danmarks officielle hjemmeside. Desuden har vi ingen PR 10-domæner, men det er ikke så overraskende.

Read More
Internettet Tjen penge online

Isabella Löwengrip lukker sin blog

For ca. et halvt år siden skrev jeg om en svensk blogger, Isabella Löwengrip, der i teorien var blevet millionær på at blogge om sit liv. Men nu er eventyret overstået for hendes vedkommende. Det skriver Berlingske.dk i dag.

Hun beklager det meget og skriver, at de sidste 3 års bloggeri har krævet meget arbejde fra hendes side 24 timer i døgnet. Selv siger hun også, at hun er blevet Sveriges svar på Paris Hilton.

Bloggen, der startede som en måde at rektruttere nye medlemmer til partiet Moderaterne og udviklede sig til at blive en personlig blog med fokus på f.eks. mode her nu lukket og slukket.

I skrivende stund har 1754 skrevet en kommentar til indlægget, hvori hun bekendtgør, at hun stopper med at blogge, så det er absolut noget, der påvirker hendes læsere, der tæller omkring 575.000 om ugen!

Bloggen var rigtig mange penge værd, men det var – desværre for hende – kun så længe hendes personlighed ligger i den. Bloggen tilhører hende, og læserne vil med garanti ikke kunne stille sig tilfredse med en “ny” Isabella. Nu er den død, og uitneressant for de mange firmaer, der ellers stod i kø for at promovere sine produkter blandt de unge læsere. Men for en ny, ung svensker, der forstår at promovere sig selv ligger der uanede muligheder.

Read More
Internettet Online marketing

Her er de data, som søgemaskinerne skjuler

SEOmoz.org er nu opdateret med nogle hamrende interessante funktioner. F.eks. har de nu opbygget et indeks af alverdens hjemmesider, som man kan analysere f.eks. linkdata udfra. Ifølge dette indlæg på deres blog har de fundet frem til nogle data, som indtil nu har været tilgængelige:

  • Over hele internettet er 58% af alle links til sider på samme domæne, 42% linker væk fra hjemmesiden.
  • 1,83% af allelinks har attributten nofollow – 61% af disse er til eksterne sider og 39% af disse er til interne sider. Det er svarende til 2 milliarder links, der har nofollow-attributten!
  • Mens 0,08% af websider bruger 301-redirect, bruger 0,12% 302-redirects. 0,005% bruger META-refresh.
  • Omkring 1,5% af alle sider bruger META noindex-tagget. 0,87% af alle sider bruger META nofollow-tagget.

De har samtidig bygget et helt nyt tool, Linkscape, som ser virkelig interessant ud.

Hvis du ikke allerede bruger SEOmoz, så gør det. Det er uden tvivl pengene værd!

Read More
Internettet

Google og Yahoo indgår reklameaftale

Selskaberne er blevet enige om at “forsinke gennemførelsen af den aftale for op til tre og en halv måneder, mens myndighederne gennemgår det.”
Aftalen kan opsiges på et hvilket som helst tidspunkt, men hvis den afsluttes inden 24 måneder vil Yahoo! skylde Google $ 250 millioner.

Partnerskabet er kun for de amerikanske og canadiske markeder, men med tiden er det ikke kun Yahoo’s søgeresultater, der vil nyde godt af Google. Også tekstreklamer andre steder på Yahoo samt Yahoos publisher-netværk vil få glæde af aftalen. Men da Yahoo nu bare bliver en formidler af AdSense-reklamer, hvordan bliver det så muligt for Yahoo at vinde markedsandele over AdSense med Yahoos eget annonce-netværk?

Udover de ekstra indtægter bliver det muligt for Google at få indsigt i den største konkurrents brugeres færden – og det bliver farligt! Google bliver endnu mere monopoliseret end det er i forvejen, og det er ikke sundt for søgemaskine-markedet.

Det bliver spændende at se, hvad fremtiden bringer!

Read More
Internettet

Overvågning på nettet

Der er lavet en parodisk film på ét af Googles ellers så fremragende initiativer – Google Maps.

Den gør lidt grin med det overvågningssamfund, der efterhånden også har spredt sig til internettet, hvor det ej heller er muligt at være anonym. Så sent som i sidste uge, blev Preben Madsen afsløret på Amino for at være den, i disse kredse, meget omtalte SEOmekanikeren.

Se videoen – den er meget skæg:

Read More