Jeg har nu drevet virksomhed i fem år. På seriøst plan i knapt tre år, hvor jeg lancerede en annonceplatform ved siden af mit konsulentbureau.

Nogle vil dog mene, at det stadig ikke er på et seriøst plan. Argumentet? At de første 30 timer om ugen allerede er besat af min uddannelse.

Hvordan min hverdag hænger sammen er en længere historie. Så hvis du blot vil læse mine 13 tips til hvordan du som studerende (eller som lønmodtager for den sags skyld) kan starte og drive en virksomhed ved siden af, så gå direkte til listen ved at klikke her.

Lad mig slå en ting fast: Min virksomhed er seriøs. Bundseriøs og dybt professionel. Min virksomhed er nemlig min fremtid.

Jovist åbner min studenterhue mulighed for videreuddannelse og sikkert også nogle andre døre. Men jeg vil omvendt argumentere for, at de erfaringer, de værdier og det netværk jeg har opbygget gennem de seneste års erfaring med at etablere og drive virksomhed er mange gange mere værd for min fremtidige karriere, hvadenten den fortsætter som iværksætter eller som lønmodtager.

Derfor går jeg ikke på kompromis. Men omvendt erkender jeg også, at jeg må få tingene til at hænge sammen med det udgangspunkt jeg har.

Men nu til hvad mit indlæg egentlig handler om – som er et tilbagevendende spørgsmål, der kommer, hver gang snakken falder på mit liv og mine bedrifter: Hvordan får jeg tid til det hele?

Har mit døgn 25 timer? Slacker jeg på skolebænken? Eller er jeg et supermenneske, der får det hele gjort på den halve tid?

Selvom både først- og sidstnævnte ville være rare, er ingen af ovenstående udsagn sande.

Mit døgn har ikke 25 timer, men jeg sover lidt mindre end gennemsnittet. Jeg slacker ikke i skolen, men er en mønsterelev i de fag, der interesserer mig. Og jeg er langt fra noget supermenneske…

Men…

Jeg har sat en værdi på min tid.

Da jeg tilbage i 2008 byggede mit første succes-projekt online, brugte jeg omtrent 75 timer. Siden er meget vand løbet under broen, og i dag er sitet en mindre del af min portefølje, men jeg har da alligevel tjent over 100.000 kr. på det site.

Ikke desto mindre betyder det, at jeg på noget arbejde jeg lavede i 8. klasse havde en timeløn på over 1.300 kr. i nutidsværdi. 1.300 kr!

Ja, jeg var heldig at ramme en lille guldåre, men til gengæld stiger indtjeningen stadig måned for måned, så om nogle år vil den tilbageskrevne værdi af min indsats i 8. klasse være meget højere.

Blot for at sætte tingene i perspektiv var jeg sideløbende reklameomdeler dengang. Det gav mig omregnet ca. 40 kr. i timen. Så da det omtalte site begyndte at give afkast, var den første ting jeg gjorde naturligvis at opsige det job, så jeg kunne producere mere og tjene mere – også selvom indkomsten først kommer på sigt.

I dag er jeg så priviligeret at have et cash flow, der gør, at jeg kan træffe beslutninger, der er gode for mig. Enten i form af at det er noget der gør mit liv rarere – eller noget der sparer tid, så jeg kan tjene mere.

At jeg er kommet hertil skyldes, at jeg ret tidligt forstod et vigtigt princip:

1 krone i dag er mere værd en 1 krone i morgen – men 2 kroner i morgen er mere værd end 1 krone i dag.

Så uden at lyde alt for kynisk, så sætter jeg en værdi på alt. Ikke for at opbygge en kæmpe formue, men simpelthen så jeg kan navigere i, hvad der ville være fornuftigt at gøre – både fra et økonomisk og menneskeligt perspektiv.

Derudover er tid også din vigtigste udtømmelige ressource og nøglen til alt du udretter i livet, og derfor også den, du skal sætte den højeste værdi på.

Med andre ord baserer mit liv sig på bevidste tilvalg og fravalg i stedet for bare at gå med strømmen.

Det betyder også, at hvis jeg tilvælger en aften med mine venner, så ved jeg også, at det højst sandsynligt vil koste mig et par tusinde i tabt indtjening i fremtiden. Men det er jo det hele værd.

Så hvad gør jeg konkret?

Her er 13 ting jeg gør, som gør at jeg kan sparke røv både professionelt, på min uddannelse og i mit privatliv.

1. Jeg prioriterer benhårdt og er slave af min todoliste

   Dette er nok listens no-brainer. Hvis du ikke prioriterer dine opgaver og holder styr på hvad du skal lave (og følger op på hvad du rent faktisk får gjort), så ender du med ikke at være effektiv – uanset hvor hårdt du arbejder. Det handler om at gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt. Ved senere lejlighed kan jeg dele mit todo-system, men et quick tip er f.eks. at sætte et label på alle dine opgaver. Så f.eks. har jeg et label der hedder “10 min” for opgaver som jeg kan løse på under 10 min i f.eks. et frikvarter, et andet label der hedder “Offline” til opgaver jeg kan løse når jeg er på farten og ikke kan få adgang til nettet. På den måde kan jeg altid producere. En gang om måneden planlægger jeg en måned frem med fokusområder. Dette gør jeg for at undgå at blive for snævertsynet, men også løfte mig op i helikopteren og få et overblik over, hvilke projekter og opgaver der reelt vil skabe mest værdi.

2. Jeg bliver bedre – på mine præmisser

   Hvis du ikke er i udvikling, er du i afvikling. Derfor går jeg meget op i hele tiden at lære og udvikle mig selv. Men skolen som format passer mig ikke – og slet ikke mit tidsskema. Derfor søger jeg til blogs som jeg kan læse mellem møder, i frikvarterer osv. og podcasts, som jeg kan lytte mens jeg kører bil, arbejder eller andet.

3. Jeg erkender mine svagheder

   Hvis du ikke gør det, du er absolut bedst til eller er mest passioneret omkring (helst gerne en kombination), så vil du fejle. Din mangel på kompetence eller motivation vil gøre, at dine konkurrenter leverer et bedre eller mere konkurrencedygtigt produkt. Hvis du bruger din tid på områder som ikke stimulerer dig eller hvor du ikke er bedre vil det dels dræbe din motivation og der er ikke nok værdiskabelse til at det kan betale sig. Ofte kan det f.eks. betale sig at outsource bogføring, så du kan bruge tid på at levere værdi til dine kunder.

4. Jeg har det bedste udstyr

   Det siges, at forskellen på drenge og mænd er prisen på deres legetøj. I den henseende må jeg være en rigtig velvoksen mand. 🙂 Jeg har det bedste udstyr. Hjernen skal være den begrænsende del – det må aldrig være ressourcer, som man nemt kan købe sig til og betaler sig hjem relativt hurtigt. Husk dog at komme udover stepperne og ikke vente med at gå i gang med at kode til du liiige har den nye Mac, vente med at lave video til du har det professionelle udstyr osv. Kom i gang og opgrader når du har traction.

5. Jeg bruger ekstravagant transport

   For to år siden gik jeg hjem fra byen for at spare penge på bus og taxa. Og vi snakker ikke “at krydse Langebro”. Jeg er opvokset 10 km ude på landet. Det tog mig et par timer, men økonomisk set kunne det næppe betale sig. I dag tager jeg ofte en taxa – også selvom bussen går lige ved siden af – for at spare tid og for at jeg kan arbejde i ro og mag. Det gælder i øvrigt al slags spildtid som jeg forsøger at udnytte bedst muligt. I stedet for at tjekke Facebook når jeg venter på bussen, så sørger jeg for lige at besvare en mail.

6. Jeg laver altid business

   Work-life balance mig i r****. Jeg er altid på. Mine kunder kan ringe når som helst. Og kan jeg slippe afsted med at besvare en e-mail mellem aftensmad og dessert, gør jeg det. Men jeg gør det fordi jeg elsker det – jeg ser det ikke som et stresselement.

7. Jeg ser ikke TV

   Jeg har for længst droppet flow-TV, undtagen TV-avisen, som er værdiskabende og aktuel. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har tændt fjernsynet og bare zappet indtil jeg fandt noget interessant. Derimod streamer jeg til tider programmer, som har min reelle interesse.

8. Jeg sørger for altid at være i execution mode

   Uanset hvor jeg er sørger jeg altid for at skabe værdi. Nogle vil misforstå dette punkt til at jeg er en person der tankeløst render rundt og gør ting bare for at gøre det. Det er ikke tilfældet. Men jeg er dog bevidst om altid at lave noget, der skaber værdi. Om det så er at producere indhold, læse en bog eller sågar bare hvilke mig er fint – så længe det er fokuseret på at udrette noget for at skabe værdi for noget andet.

9. Jeg lader ikke andre diktere min tid

   Jeg værdsætter den tid jeg er blevet givet utroligt meget og derfor handler det også om at få det meste ud af den. Derfor lader jeg ikke andre diktere min tid (udover lektier som nødvendigt onde :)). Et konkret eksempel er, at jeg sjældent tager telefonen, da det så er på deres præmisser. I stedet tillader jeg mig at notere opkaldet og ringe tilbage, når det passer mig.

10. Jeg forsøger at bruge skolen i mit erhverv – og omvendt

    Generelt forsøger jeg at sikre så stort overlap mellem min uddannelse og min virksomhed som muligt. Så kan jeg bruge min virksomhed som case i Erhvervsøkonomi gør jeg det. Og et af mine online projekter er baseret på viden jeg fik fra min SRP-opgave. På den søger jeg på bedst mulig vis at finde synergieffekter, så jeg kan slå to fluer med ét smæk. For alle på handelsskoler der har mulighed for praktik, ville en oplagt løsning være at tage praktik i egen virksomhed.

11. Jeg er fokuseret og tilstede

    Når jeg har besluttet mig for at gøre noget, gør jeg det helt. På den måde får jeg absolut mest ud af min tid. Jeg altid prioriterer én opgave ad gangen og følger den til dørs. Og hvis jeg bruger tid væk fra arbejdet, så prioriterer jeg det jeg gør og er tilstede i nuet – så meget man nu kan, da denne jo konflikter lidt med pkt. 6.

12. Jeg vælger venner med omhu

    Dette er nok et af de mest kontroversille punkt. Jeg omgås kun med mennesker, der bringer værdi til mig. Enten fordi de er gode at snakke med, kan få mig til at grine eller bare er et spændende menneske. Mange vælger at bruge tid med folk der reelt ikke siger dem noget af angst for at være alene. Derfor vælger jeg også at bruge tid med folk, der på det menneskelige plan bringer meget værdi.

Bonus: Jeg elsker det jeg laver

Fagforeningerne var i år 1919 varme fortalere for 8 timers søvn, 8 timers arbejde og 8 timers fritid. Mit skema ser næsten ens ud – bortset fra at 8 timers fritid erstattes med 8 timers arbejde og så går der to timer fra søvnen med fritid.

Ovenstående lyder som om jeg tager rigtig mange kompromiser og ofrer mig for at få tingene til at hænge sammen. Eller at jeg måske er slave af min livsstil.

Det er ikke sandt. Jeg elsker det jeg laver – og hvis jeg ikke gjorde, så ved jeg godt, at det aldrig ville blive en succes og jeg ville ende som et sølle tilfælde, der er slave af penge eller hvad der nu ellers skulle være drivkraften.

Du skal oprigtigt elske det, der stjæler den fritid, som fagbevægelsen kæmpede for. Ellers er det for stor en ofring – uanset hvor materielt rig det kan gøre dig.

Så min livsstil er aktivt valg – et tilvalg hvis positive aspekter langt overstiger mine savnet ved de fravalg jeg har foretaget.

Jeg vågner (næsten) hver morgen med et kæmpe smil over at få endnu en dag, hvor jeg kan give den gas og nyder løbende at se frugten af det arbejde, som jeg lavede i går, for en måned siden eller måske for flere år siden.