fbpx
Personligt

Godt nytår: 2008 in review

Nu står der 2009 på kalenderen, og det er nu tid til at se både bagud og fremad. Jeg håber, at du har haft en god jul og har haft lejlighed til at stresse lidt af.

I dette indlæg vil jeg kommentere lidt på året, der gik og hvad man kan forvente herfra i løbet af år 2009.

Her på bloggen er der ikke sket meget i år 2008. Der har været alt for meget andet spændende at se til. Snart kommer der 2 nye communities herfra, der har potentiale til at blive ret store, og de har taget enormt meget tid. Desuden har der været nogle kunder, der har taget ret meget af min tid.

Smart Ads er udramatisk lukket ned efter et ufuldstændigt forsøg på at skabe et alternativ til de store contextual annoncenetværk. I et andet indlæg vil jeg komme ind på hvorfor dette projekt ikke lykkedes i denne omgang.

Radiomix, som jeg stiftede tilbage i år 2007 er der nu ved at komme drøn på. Efter nogle gode placeringer på Google er der begyndt at komme aktivitet på siden, og det er jo dejligt. 🙂

I løbet af 2009 skal Radiomix.dk desuden udvikles med flere sociale funktioner, som gerne skulle skabe mere liv og gøre den mere dynamisk.

2009 er også året, hvor jeg fylder 18, så der vil komme en hel masse bøvl med at få flyttet ComboWeb’s aktiviteter over i et ApS, hvor jeg endelig kan blive ejer af min virksomhed. Overgangen har jeg ikke fået helt på plads endnu, men det hører I nok lidt til, når den tid kommer.

Men som sagt: I 2009 kommer en del nye projekter herfra til at se dagens lys. Efter at have gennemgået mine åbne projekter og set, at jeg har over 100 idéer til websites (seriøst!), der mangler at blive realiseret har jeg valgt at fokusere på blot to af dem og give dem en god start. Succes kræver nemlig 2 ting: Fokus og tid. Hvis bare én af dem mangler, så er succes umuligt!

 

You may also like
Investcorp køber majoriteten af Ageras
Hvorfor blogger du?
2 Comments
  • Frank Hellerup Madsen jan 16,2009 at 21:18

    Hej Martin,

    Du skal da have gang i Xenu for at tjekke dine broken links hurtigst muligt. Det vil din dovenskab synes om. Jeg testede den lige på din side, og det tog vel ca. to minutter at tjekke halvdelen af alle dine links.
    Bare sæt den til at koge, vend så tilbage til resultatlisten og sorter efter status. Så vil du let kunne finde broken links og gå direkte efter dem.

    • Martin Hegelund jan 17,2009 at 17:04

      Hej Frank,

      Jeg var ikke klar over, at et sådant program medtager URL’s, der er embedded. Tak for det – det vil komme mig til stor nytte. 🙂

      God weekend!

Leave Your Comment

Your Comment*

Your Name*
Your Webpage