Det evige spørgsmål ‘Hvad mener Google om søgemaskineoptimering?’ kommer jævnligt på banen, og Googles talsmand indenfor webspam Matt Cutts siger da også direkte, at Google ikke har noget imod SEO, så længe man overholder deres retningslinjer.
Google har jo også en interesse i at kunne levere nogle gode resultater – ellers ville grundlaget for virksomheden slet ikke eksistere. Det er naturligvis ikke webmasternes opgave at sikre kvaliteten af Google, men det er en win-win-situation, når webmasterne gør lidt ekstra for at beskrive indholdet på en side – webspam eller ej!
Der er som med det fleste flere nuancer af SEO. Der er den del, jeg (officielt, muhahaha :D) opererer i, ‘White hat SEO’, og så er der ‘Black hat SEO’, som Google ikke accepterer.
Her er det værd at huske, at det jo udelukkende er Google, der vurderer, om ens metoder er korrekte eller ej. Derfor er det vigtigt altid at sikre sig, at ens SEO-strategi lægges fornuftigt og langsigtet. Der er jo absolut ingen grund til at ligge på 1. pladsen i 2 uger, hvis man efterfølgende bliver fjernet fra Googles resultater.
Men ja, der er problemer
Googles primære opgave (foruden at skabe overskud til sine aktionærer) er at samle al information, der er tilgængeligt på nettet. Og fair nok, at de vælger at vise de mest relevante resultater øverst – det er i alles interesse. Men nogle gange, er de ‘relevante resultater’ ikke lige relevante. Det kan være – for at sige det rent ud – lortesider, der kan være linkfarme, made for adsense-sider eller andet, der ikke har noget reelt formål for den søgende.
Det er således udelukkende op til SEO’ernes og webmasternes egen moral at forfatte og optimere siderne – uanset om der rent faktisk er noget relevant indhold eller ej. Fordi det ER muligt at skabe fornuftige resultater med sådanne sider.
For at opsummere:
Google har intet imod SEO’ere, eller søgemaskineoptimering, så længe man overholder deres guidelines. De har sågar indtil for nyligt drevet deres egen SEO-virksomhed, som de dog blev presset til at sælge. Du skal ikke være bange for at komme i klemme, så længe du overholder de regler, som de har opsat. Og hav så altid for øje (og det kan ikke gentages nok): Google bestemmer udelukkende selv, hvilke sider, de vil have i sit indeks!
Kan I have en rigtig munter weekend?