Hvem kan ikke huske den massive snak om Cuil, da den blev lanceret? Jeg kan. Jeg kan også huske min spådom: Google vil sejre. Jeg fik ret.
Måske er min overbevisning om at Google vil sejre til evig tid bare fordi den er størst nu en kende naiv. Det samme sagde man også om det nu kriseramte Yahoo i sin tid. Her er det vigtigt at tage med, at Yahoo ikke blot er presset pga. finanskrisen, men har været i dyb krise længe. Mit og andres bud er, at det er den strategi, de valgte i sin tid, der byggede på redaktionelt indhold, der ligger til grund for det.
Nu er en ny potentiel “Google killer” blevet lanceret og én mere er på vej. Den ene er en indirekte konkurrent til Google – den anden er en direkte konkurrent. Jeg vil komme lidt ind på dem begge om lidt, men først vil jeg argumentere for, hvorfor vi ikke finder nogen seriøs udfordrer til Google foreløbigt.
Google har nemlig lanceret så mange produkter i de seneste 5 år, at folk (også amerikanerne, som var længere om at tage Google til sig) er blevet afhængige af deres services. Vi har arkiveret vores mail hos dem, vores RSS feeds ligger hos dem og de kan indsamle ekstremt meget data via deres Toolbar, Analytics og AdSense, der kan forbedre relevansen af søgeresulaterne – både i forhold til enkelte brugere, men det kan også være med til at finde søgemaskinespam. Ingen anden konkurrent har mulighed for at efterligne dette emperium. Google er unik når det kommer til relevans og hurtig indeksering (hvis vi altså ser bort fra Twitter, som rent faktisk kunne være et bud på en Google-killer, hvis de allierer sig med de rigtige). Mere om det senere.
WolframAlpha
Dette er ikke en direkte konkurrent til Google, men jeg vælger at tage den med alligevel, da den understøtter min senere pointe. WolframAlpha er et nystartet projekt, der er en ægte gadget, som vi nørder foreskriver den 🙂 Jeg er begejstret for det, den kan finde ud af, men det store problem er, at alle kommandoer skal håndteres manuelt af ejerne og derfor vil siden ikke være rentabel i længden. Den bliver helt sikkert et nørdværktøj, som sjældent vil blive brugt til noget brugbart udover interne konkurrencer om hvem der kan memorisere flest kommandoer, der skal bruges for at frembringe anstændige. Spøg til side. 🙂
En søgemaskine skal kunne omstilles i løbet af ingen tid uden redaktionel indblanding. Det kan WolframAlpha ikke!
Kumo
Microsofts nye søgemaskine går under projektnavnet Kumo og vil sandsynligvis blive en mere direkte konkurrent til Google. Du kan læse mere om den ovre hos Version 2. Sagt med forbehold (vi dødelige ved jo endnu ikke hvad den præcist kan), så tror jeg ærligt talt heller ikke på denne af flere årsager:
- Microsoft har slet ikke styr på håndtering af websiders relevans som det ser ud nu.
- Kumo gør (som det ser ud) ikke noget, Google ikke allerede kan
- MS er tilsyneladende stolte af Kumos widgets. Hmm, har vi ikke set noget lign. hos Google?
- Microsoft siger, at det bliver nemmere at bruge Kumo, da den er kategoriopdelt. F.eks. vil en søgning på Taylor Swift byde på kategorierne “Taylor Swift Songs”, “Taylor Swift Lyrics” og “Taylor Swift Biography” (se screenshot). Men hvad forhindrer brugeren i at indtaste netop dette i søgefeltet? Intet. Med Google Suggest er det endda blevet nemmere for brugerne at lave mere specificerede, long-tail-søgninger. I sidste ende tror jeg at det vil det forvirre brugerne – og så siger de “bye bye, Kumo”.
Den eneste måde Kumo for en chance er hvis MS aktivt integrerer den i Windows, men det bryder EU og andre gøglere sig jo ikke rigtigt om… 😉
Fremtidens søgemaskine
Nu har jeg været kritisk overfor alle disse potentielle Google-killers og skylder vel næsten at give et bud på, hvordan jeg tror at fremtidens søgemaskiner vil se ud. Jeg kommer med et meget mere dybdegående indlæg om netop dette senere, men jeg skriver lige nogle ord nu.
Hvad fremtidens søgemaskiner angår, er jeg overbevist om, at de vil ligne Google i opbygning, men bliver endnu mere intelligente end nu. Flere widgets vil blive integreret i søgeresulaterne, som eksempelvis Google Maps allerede er blevet det hos Google. Desuden tror jeg, at de bliver mere “demokratiske” – altså nogle services hvor brugeradfærd og -interaktion bliver et nøglepunkt. Search Wiki var et dårligt forsøg på dette (selvom Google officielt siger, at det ikke har indflydelse på andre resultater end brugerens egne), men en integration med eksempelvis Twitter ser jeg som en rigtig god måde at øge både relevansen og aktualiteten af søgeresulaterne. Desuden tror jeg at det er sandsynligt at det sker snart. Jeg har ikke set de seneste væksttal for Twitter, men jeg kunne forestille mig at vækstraten snart vil aftage. Jeg ved i al fald, at brugerloyaliteten er faldende, hvilket kunne tyde på, at der snart skal ske noget.
Twitter har ikke officielt en forretningsmodel endnu, og det kunne meget vel være deres glimrende og overraskende hurtige søgning, de vil tjene penge på i fremtiden.
Jeg vil meget gerne høre, hvad dit bud på en Google Killer er, og naturligvis om Kumo kan slagte Google, blot amputere lidt af succesen eller om Google vil stå fast.
Kan du have en rigtig god ferie? 🙂